Hvem kan vi hjælpe?
De Jurastuderendes Retshjælp tilbyder gratis juridisk rådgivning til privatpersoner inden for stort set alle sagsområder. Vi yder mundtlig juridisk rådgivning til enhver borger, uanset hvor i landet du bor, uanset nationalitet, og uanset økonomiske forhold. Du vil dog skulle medbringe tolk, hvis du ikke taler dansk eller engelsk.
Vi besvarer både konkrete og generelle spørgsmål – jo mere konkret spørgsmålet er, jo mere konkret er svaret. Endvidere besvares såvel store som små spørgsmål.
Hvordan kan vi hjælpe?
Vi yder mundtlig rådgivning til private, der henvender sig enten ved fysisk fremmøde eller telefonisk. Der er tillige altid mulighed for at sende en mail med spørgsmål eller bilag. Du kan blive henvist til personligt fremmøde, såfremt dine spørgsmål er af mere kompliceret karakter. Vi kan ikke skrive testamenter, breve eller andet for dig, men vi kan hjælpe med, hvad der med fordel bør omtales i et sådant dokument. Vi kan heller ikke føre sager for dig, men vi kan vurdere, om din sag er egnet til advokat, eller om du kan føre sagen selv. Vores fornemmeste opgave er at vurdere, om du har en sag og henvise dig til den relevante myndighed eller rådgiver.
Hvad kan vi hjælpe med?
De Jurastuderendes Retshjælp kan hjælpe med næsten alle sagsområder, herunder blandt andet rådgivning om:
- Familieret, arveret og samlivsforhold
- Fast ejendom
- Socialret
- Udlændingeret
- Forvaltningsret
- Lejeret
- Aftaleret og køberet
- Ansættelsesret
- Erstatning og Forsikringsspørgsmål
- Sundhedsret
- Civilret og fogedret
- Gældsforhold og gældssanering
Der ydes ikke rådgivning i forhold til skatteretlige spørgsmål, hvorfor vi henviser til skat.dk.
Der ydes udelukkende mundtlig juridisk rådgivning om alle spørgsmål, og vi kan således ikke møde for dig i statsforvaltningen, retten og lignende.
De Jurastuderendes Retshjælp kan IKKE være behjælpelig med skriftlig rådgivning af nogen art.
Find os her
Ønskes personlig fremmøde og dialog med vores sagsbehandlere er der følgende muligheder:
Retten i Aalborg,
Badehusvej 17, 9000 Aalborg
Tirsdage og torsdage i tidsrummet 15:00 – 18:00
Telefonisk henvendelse
Tirsdage og torsdage i tidsrummet 15:00 – 18:00
Tlf. 99 40 78 00
Vi tager ikke imod personligt fremmøde på Juraens Hus, Fibigerstræde 4, 9220 Aalborg Øst.
Bemærk: Vi holder lukket i månederne januar, juni og juli, og på helligdage.